Indhold



Jeg smiler lidt skummelt til hende og kan alligevel se tilliden og den varme forventning i hendes blik. Dykker ned i mine skuffer, sætter stearinlys i mine lysestager og fylder op med fyrfadslys i resten af mine stager. Tænder dybrøde og sorte stearinlys at hun visuelt oplever den overskridelse af de første grænser, der uvilkårligt vil brydes.
     Resten af fyrfadslysene lader jeg indtil videre være.

Jeg lægger mine hænder på hendes skuldre, smiler kærligt til hende, kigger hende dybt og varmt beroligende i øjnene: " Velkommen i mit univers min pige " siger jeg med rolig, men nådesløs stemme.
     Jeg lader hende mærke at hun nu stiller sig i en konsekvent situation. Jeg får et fast blik, men jeg ser også en spirende flamme af åbenhed i hendes øjne.

" Du vil blive udsat for nogle få, men grænsebrydende øjeblikke " byder jeg hende. " Du vil til enhver tid kunne sige fra og jeg stopper øjeblikkeligt. Du skal ikke være flov ved at sige fra, du skal ikke tage det som en falliterklæring - men sige fra hvis det på noget tidspunkt er for meget. Du skal ikke lade dig byde noget som du kan mærke gør dig utryg, bange eller føles dårligt. Er det forstået? "

Jeg får et utvetydigt ja.

> Godt min pige, du har viljen til at sætte grænser. Du har bestået din første test < tænker jeg - med dyb tilfredshed og mærker min første spirende tillid til hende.

Jeg lægger min ene arm om hende, løfter hendes ansigt mod mit og smiler til hende. Trækker hende ind til mig og holder roligt om hende et stykke tid. Hun lader sin krop falde ind mod min, putter sig trygt ind til mig og slapper af.

Jeg slipper hende, lader hende stå og tager blindfoldet fra sofabordet. Stiller mig med front mod hende, trækker ud i elastikbåndene, sætter blidt blindfoldet ned over hendes øjne, trækker båndene ned over hendes hovede, mærker at de ikke griber i hendes hår så de niver.
     Placerer blindfoldet præcist og stiller mig et skridt tilbage. > Du skal føres uendeligt tålmodigt ind < tænker jeg. > Du er så ny, skrøbelig og uspoleret at du skal føres langsommere og blidere ind end du har brug for. <

Jeg tager hendes hænder blidt, fører og leder hende over mod det langhårede tæppe jeg bruger til slavinden - hendes plads. Holder hendes hænder fast i mine at hun ikke falder, hvis hun mister balancen.
     " Jeg vil ha' at du skal sætte dig på tæppet og slappe af. Jeg forklarer dig hvad du skal når du sidder. " Hun sætter sig langsomt og en smule usikkert på tæppet.



Indhold

16