Indhold



engang vil skrive en bog, eller lave en hjemmeside om min vej til slavinde, og så vil billederne være gode at have.

Det er så dejligt at føle efter dybt inde i mig selv. Jeg har det så godt… Jeg savner nu også at være sammen med dig - meget - men jeg har også et totalt ensomhedsbehov. Det får jeg ikke altid dækket når ungerne er i nærheden, så jeg nyder disse dage i fuld udstrækning med visheden om at vi ses i morgen igen. Ligge i din favn, smage dine varme kys, snakke, pjatte , sjov og alvor. Du får en veloplagt og udhvilet kvinde på besøg…..

Smukke og varme tanker til dig.. Din xxx

>>>>>

PUPPEN

14.02-2002

C-L interesserer sig for bondage og især japansk, og han snakkede om tre kursusaftener, han ville deltage i. Han ville gerne have mig med, men det betød, at jeg skulle være i hvert fald delvis afklædt og sammen med andre.

Hmm - nye grænser, der skulle overskrides, og en generthed, der skulle overvindes. Jeg så nu hellere, at det var mig og ikke en anden, som han udøvede bondagekunsten på, så hvorfor ikke. Vi var jo alle i samme båd på disse aftener. Jeg skulle da i det mindste være fortrolig med at blive bundet ind, så vi lavede en lille privat bondageaften.

Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville være så smukt og kunstfærdigt. Vi startede med at gå i bad sammen. Vaske, nusse, kysse og tørre hinanden - herligt. Jeg trådte ind i stuen til C-L. Han bukkede for mig, og jeg nejede.

Dernæst blev jeg blindfolded og fik besked på at sætte mig. Jeg lider af lavt blodtryk, og han ville ikke lade mig stå op alt for lang tid. C-L arbejdede ihærdigt med rebene, og jeg mærkede, at min bevægelsesfrihed blev mindre og mindre, til jeg til sidst ikke kunne røre mig. C-L's udbrud, hvor smuk jeg så ud, gav mig en dejlig lykkefølelse.

Jeg nød også, at rebene kørte over min hud. Man mærker sig selv på en speciel måde. Jeg følte mig som en beskyttet puppe, smuk og fyldt med kærlighed. Jeg var helt afslappet og tryg, indtil C-L hejsede mine ben lidt op. Jeg blev lidt forskrækket over, om jeg skulle hænge med hovedet nedad, men så alligevel, hvis det var tilfældet, så har jeg nu en ubegrænset tillid til, at det han gør ikke vil skade mig. Det gør, at jeg meget hurtigt slapper af igen og mærker efter, hvad det gør ved mig. Jeg kom altså ikke op at hænge med hovedet nedad.

Indhold

36