Indhold

Kapitel 2

Nawa shibari. Japansk bondage

Vi mødtes til spisning i en klub. Enkelte par var forsinket. Interessen i det kulinariske lå primært omkring Sushi. Naturligvis skaber spisning med pinde humor og stemning, hvilket vi heller ikke undgik her.

Det var en meget lækker Sushi med mange forskellige stykker. Det kan være interessant at vide, hvor det er muligt at skaffe så lækker Sushi til den pris vi skulle betale.

Nawashi (rebkunstneren) gennemgik kort før spisningen programmet for aftenens forløb. Et menneske der tiltrækker og fastholder ens opmærksomhed.

Efter flere ahh og uhmm til Sushi'en, og tilstedekomst af de sidste par gik Nawashi i gang med selve aftenens egentlige formål.
     Lidt baggrundshistorie, lidt åndelighed omkring bondagens psykiske og fysiske virkninger, sikkerhed, diskretion og forpligtelser fra vores side. Nawashi kom langt omkring på kort tid. Et menneske der kunne konkretisere sig. Hvor befriende.

Vi skulle gennemlæse og udfylde ansvarligheds erklæringer - og sådan skulle det være.

Nawashi strukturerede således at han ville udføre de grundlæggende bindinger denne aften en for en, hvor vi løbende selv skulle udføre den efter hver enkelt visning. Vi fik udleveret billedserie-materiale så vi kunne følge de enkelte moduler.

Nawashi udførte den første binding Ryo-tekubi Shibari (sammenbinding af håndled) på sin egen figurant. (Beklager Nawashi, da jeg ikke ved hvilken titel og status du giver din sub - vil jeg for at undgå en eventuel fornærmelse betegne hende figurant, til trods for at din kvinde var en kilde til værdighed og fremkaldte min menneskelige respekt).

Den første binding havde absolut potentiale. På den måde kan den fikserede ikke foretage sig meget andet end at prøve at stikke af. Den er effektiv. Dobbelt reb flere gange rundt om håndledene, dreje og krydse. Løkkeenden strammes rundt om sammenbindin


gen, op og slå knude sammen med de frie ender. FASTlåst…! Og ja, ingen knuder de kan pille ved. Denne fiksering kan udvides ved at føre rebet rundt om maveregionen og sammenbinde eller føre armene over hovedet og binde rebet rundt om ryggen. Det var nu kursisternes tur. Jeg har altid nydt den saliggørende langsommelighed hvormed jeg kan tillade mig at binde et reb. Det var der desværre ikke helt tid til her - men med billedmaterialet er det jo meningen at vi skal påtage os hjemmearbejde.
     Jeg har ikke altid været flittig i skolen (noget var kedeligt), men det er første gang jeg laver mine lektier med fryd.

Indhold

50