Indhold



Jeg eksperimenterede med to forskellige fastgørelser til kroppen efter at have udført den grundlæggende fiksering. Jeg har aldrig brudt mig om håndjern - nu ved jeg hvorfor.
     Det eneste ord jeg kan bruge er - smukt.

Så skulle vi lære hvordan arme fikseres til ryggen. Nawashi og hans figurant gjorde et exceptionelt stykke arbejde for at tilfredsstille vores nysgerrighed. Jeg har kun i sjælden grad oplevet nogen der gjorde den indsats for at VI skulle have en oplevelse med hjem. I alle lektioner var det ikke bare teori, men kunst og oplevelse.

Ushirode kasane Shibare (armene på ryggen) var en tilsyneladende radbrækning af arme og skuldre, men udført med omtanke, tålmodighed og indføling giver det uden tvivl en underkastet den absolutte følelse af at være tilfangetaget.
     Denne bondage fortalte mig i hvilken grad og hvorfor sikkerhed er så essentielt. Skuldre og albueled bliver virkeligt belastede. Men det så dejligt ud og er en god metode til at fratage den underkastede en eventuel kampånd.

Eleverne blev sendt ud på egen hånd. Allerede her blev jeg opmærksom på den lidt højrøstede snak hos de forskellige par. Naturligvis ville der blive snakket, adspurgt og svaret - men jeg kunne klart fornemme at japanske bondageformer skal udføres i helt afbalancerede, rolige, stille (med dæmpet musik) og stemningsfyldte omgivelser - ellers mistes det helt essentielle i bondagen.
     Snakken virkede forstyrrende, men sådan var det og sådan skal det være i lektioner - man prøver sig frem ved at snakke med sin underkastede.
     Jeg og min underkastede fandt dog et par øjeblikke, hvor musikken fulgte os i vores sind som smeltede sammen til et. Jeg og gazelle var som i en fælles åndelig rus, som blev styrket og intensiveret jo mere jeg trak tiden ud og rebet langsommere igennem. Jeg blev sadistisk langsom for at mærke hvor grænsen gik for intensiteten - men jeg fandt den ikke.
     Jeg fik en visionær oplevelse og bekræftelse: Japansk bondage er meditation, er åndeligt og visuelt smukt - skaber intense bølger af inderlighed, gensidighed og de dybeste følelser mellem udøveren og fangen, hvis man vil og er til bondagen. Jeg har dog aldrig de få gange jeg har udøvet bondage udført den på anden måde end kunstfærdig - men jeg tror på at vestlig bondageform kan pakke sine sydfrugter.

Afbrudt af periodevise rygepauser viste Nawashi nu den mest raffinerede sammenbinding af en kvinde (virker sikkert også på en mand) jeg til dato har set. Min yndlingsstilling hos en kvinde i et samleje har været at bukke hendes ben bagover så knæene lå hen over overkroppen (og dermed hæve underlivet) for derefter at lukke mine hænder om hendes håndled og ankler, at holde dem fast.

Her var en forholdsvis enkel teknik til at give den samme følelse at fiksering. Benene bukkes op til hovedet. Hænderne holdes sammen i knæhaserne. Ankler bindes sammen, rebet trækkes ned til håndled som bindes sammen. Eventuelt kan der trækkes og strammes så ben og arme samles mest muligt.

Indhold

51